Velkommen hos

"Plads til Dig"

 – Et sted for ro, fordybelse og healing. Jeg tilbyder en bred vifte af behandlinger til at nære din krop, sind og sjæl i en rolig atmosfære, hvor du altid er i centrum.  Uanset om du søger lindring, støtte til en indre proces eller blot et pusterum i en travl hverdag, er du hjerteligt velkommen.

Jeg tilbyder:

Læs mere under hvert billede, har du spørgsmål så kontakt mig endelig.

Reiki Healing

En oplevelse som skaber mere balance, ro og overskud i kroppen. Udover energien der flyder, arbejdes der også med at løsne gamle blokeringer, spændinger og traumer som kan have en god virkning på ens fysiske velvære. Kan både være fysisk eller fjern healing.

Cacaoceremoni

En selvkærlig og fantastisk sanse åbnende oplevelse. der skaber mere ro, nærvær og fordybelse i dig.

Indiansk Ansigtszoneterapi

Beroligende blid ansigtsmassage, der samtidig arbejder i dybden. Oplevelse af ren velvære.

Totum kropsterapi

En behandling hvor der arbejdes med dybe/pulserende tryk, meridian massage, zoneterapi og lettere ledfrigørelse. Jeg åbner for healingsenergierne så behandlingen arbejder dybere, der kommer flow og nervesystemet har plads til at lande på briksen. Behandlingen giver følelsen af at blive nulstillet, den løsner op for spændninger, gir ro, nyt overskud og ny energi. Jeg er uddannet hos Totum i 2019.

Hotstone Massage

En dejlig welness behandling, der arbejder dybt i muskler og krop og giver ro til sjælen. Massagen foregår med olie og varme lavasten hvor der masseres på ben,arme og ryg. Denne behandling giver indre ro og harmoni. Behandlingen afsluttes med en dejlig, blid hovedbund og ansigtsmassage. Hot stone er: - dyb afslapning - spændinger der smeltes - massage der giver lindring til ømme muskler og led. - mindre tankemylder. - ro til krop og sjæl. - udrensning af kroppen, da lymfesystemet stimuleres. - stress reducerende. Ren velvære og selvforkælelse og en kærlig pause fra hverdagen. Behandlingen laves kun i de kolde måneder, da den er fantastisk til at varme kroppen igennem.

Hovedpunktshealing

En beroligende behandling, hvor jeg let berører og aktiverer 32 energipunkter i hovedbunden - dette opstarter en energetisk frigørelse. der arbejdes med følelser, mønstre og tanker der begrænser dig i at udleve dit fulde potentiale. Behandlingen kan afhjlælpe flere ting bla. Stress, afspænding og selvværd mm.

Magiske olier

Når du dufter til olierne finder de vej til dit limbiske system i hjernen som er vores følesystem, på den måde kan vi stille og roligt arbejde ubevidst, med følelsesmæssige blokeringer eller oplevelser der er klar til at slippe. Når jeg skaber dufte eller en rolll-on parfume, gør jeg brug af min intuition, mine oliekort og tester også via kinesologi - og selvfølgelig kigger jeg også, på de følelsesmæssige aspekter som olien påvirker. Jeg har over 90 forskeliige olier og bruger dem ofte i flere af mine behandlinger, da de skaber ren velvære.

clairvoyance

Clairvoyance

Er en spændende session, hvor jeg stiller mig til rådighed som kanal og samarbejder med dine åndelige guider/vejledere. Jeg modtager beskeder via kropsfornemmelser, følesansen og fra billeder de viser mig, som jeg på bedste vis formidler videre til dig. Jeg sanser ind i din sjælsessens som omhandler kvaliteter og potentialer som du har med dig i din reneste form. En Clairvoyancesession er en god mulighed for at få ekstra støtte og kan bruges til at skabe mere bevidsthed omkring de muligheder som du står overfor. Dine guider/vejledere formidler det som du har brug for at høre lige nu.

Negle

Jeg udfører Gelish behandlinger som er en gele lak der ligges på den naturlige negl, uden der bygges ekstra længde, med en holdbarhed på 3 uger og 6 uger på tæerne. Jeg lakerer også med alm. neglelak.

Hvem er jeg

Mit navn er Tessa.
Jeg er en åben, nysgerrig og en kreativ sjæl. Jeg har lige så længe, jeg kan huske været interesseret i den alternative verden, hvilke følelser der gemmer sig hvor i kroppen og har altid haft en dyb connection med naturen. Min sjæl kommer med et dybt ønske om at hjælpe andre til at finde hjem i deres egen energi.

Anbefalinger

Tessa er en enorm dygtig massør. Derudover er hun et virkelig behageligt og empatisk menneske med rolig energi. Kan varmt anbefale hende til afhjælpe med muskelspændinger, hold, smerter og stive led.
Benjamin Schou Ilsøe 7/12-2021
Sjældent har jeg prøvet noget, med så stærk en energi. Og det er til trods for at jeg lå på min seng i Århus og Tessa var på Lolland. At kunne forbinde vores energier, til at kunne mærke, følelsen der satte fodspor og ord der ramte plet efterfølgende. Tessa er dygtig og hun har mine varmeste anbefalinger.
Mathilde Cantor 12/6-2025
Jeg fik i går en helt unik fjernhealing af Tessa. Jeg kunne allerede mærke energierne i min stue inden vi gik igang. Under healingen kunne jeg fysisk mærke at der blev arbejdet med min krop. Der var ydre og indre bevægelser. Jeg så billeder og fik klare beskeder telepatisk. Da vi talte sammen telefonisk efter healingen forklarede Tessa meget udførligt om de energier hun havde arbejdet med og gav mig yderligere budskaber. Det var en stærk og smuk oplevelse. Jeg har tidligere fået indiansk ansigts zoneterapi hos Tessa og det var samme stærke oplevelse.
Sonja Lucien 15/1-2025
Virkelig kompetent og professionel behandling, jeg vil klart anbefale en behandling.
Jakob Espensen 16/02-2022
Kæmpe anbefaling til en virkelig dygtig krops terapeut! Begge gange har Tessa formået at igangsætte så dybe helingsprocesser, at jeg både græd af forløsning undervejs og var helt høj bagefter
frederik Vejs. 19/03-2022
Clairvoyant sessionen var virkelig magisk på så mange planer. Udover bekræftelse i de kropslige fornemmelser jeg havde i dagene op til sessionen, så blev det givet et sprog. Og med forståelsen for de kropslige signaler, gjorde det muligt for mig, at ære mig og min healing de efterfølgende dage. I dagene op til og især på dagen havde jeg så mange smerter over hjertet på bagsiden af ryggen, idet mine skuldrer ikke ville glide på plads. Du sendte fjern healing med hjælp fra guiderne og det kunne mærkes! De følgende dage kunne jeg trække vejret mere frit og mine skuldre gled i hak. Tak for at give mig indsigt i potentialer, skubbe bekymringer til side, og hjælpe til healing af stagneret energi. En hjerte varm anbefaling af dig, er hermed givet ♥️
Brit Laugesen Kristensen 12/9-2025

© All Rights Reserved.